Kommentarer til Dynamicweb 7.1 technical realease notes

Jeg var så uheldig at blive forhindret i at deltage i præsentationen af 7.1, men heldigvis har jeg jo # som en search kolonne i min Adobe Air baserede Twitter klient: “TweetDeck” – der kan jeg jo følge med og har da læst mange spændende kommentarer.

Jeg har så valgt at kigge på den dokumentation som man kan finde på “Dynamicweb engage”. Der er flere dokumenter som hver i sær fortæller om ændringer. Jeg vil her gennemgå dem jeg har kigget på.

Bug fixes included in Dynamicweb 7.1

Jeg fandt 49 (dokumenterede) bug fixes, og de fordeler sig jævnt over både Dynamicweb CMS og Dynamicweb . Hvis man har prøvet at indrapportere en case som så er blevet anerkendt som en bug, så vil man faktisk modtage en e-mail i forbindelse med at disse bugs er blevet rettet – så det er lidt ligesom at få skatteopgørelsen fra skat hver år! Har du fået en e-mail er du heldig – din bug er blevet fixet… Har du ikke, nå, du må vente lidt på en hot-fix eller næste release… :-)

Jeg så ikke så mange improvements i denne liste – men det har sin naturlige forklaring – forbedringere har fået sine helt egne dokumenter! Dynamicweb 7.1 er jo en stor forbedring af Dynamicweb CMS og eCommerce.

Technical release notes, Dynamicweb 7.1

Jeg går lige i kødet på det jeg har kunne læse mig frem til i denne PDF fil.

2.1.2 Global tags section in navigation XML

Dette er jo bestemt en relevant og god ting når man skal lave navigation på et website, at man har adgang til de globale information der ligger i global tags. At det skulle være noget nyt for Dynamicweb 7.1 – hmm… det er jeg nu ikke så sikker på :-) I de løsninger som kører på 7.0xx er der allerede dette tilgængeligt. Se her – et screenshoot af en del af den XML som er tilgængeligt på Bleau’s hjemmeside:

et screenshoot af en del af den XML som er tilgængeligt på Bleau’s hjemmeside

Men – fedt er det at man har det tilgængeligt i XML’en! Ingen tvivl om det :-) Faktisk tror jeg at en de nævnte forbedringer allerede er blevet frigivet inden 7.1.

2.1.3 Support for relative xsl:import

Min kære kollega Morten Bengtson (Twitter: http://twitter.com/mbengtson) blev takket i forbindelse med denne forbedring. Jeg synes også at det er på sin plads i den forbindelse lige at takke den anden vej: Tak DW for at I lytter når I får velbeskrevne forbedrings ønsker ind!

Inden man kunne anvende relative stier i XSL:import var det praktisk talt urealistisk at lave seriøs anvendelse af biblioteker og delt data på tværs af XSLT templates. Det er nu realtistisk at have XSLT templates og XML data liggende i biblioteker som man så flere steder kan tilgå i sine templates. Endnu et argument for at anvende XSLT templates.

2.1.4 Limiting loops in XSLT

Jeg har tidligere stødt på denne “forbedring”. Lige pludselig var der nogle data i loops der lå “langt nede” i eCommerces relative dybe loop-struktur som var ikke eksisterende. Det er så når man fra Dynamicwebs side har ment at det kunne være smart at man kunne begrænse hvilke loops der blev gennemløbet gennem denne “forbedring”. Men den ryger i kategorien:

Man begår kun fejlen – ikke at forholde sig til hvilke loops der skal med – een gang! :-)

I toppen af din XSLT skal du bare huske at fortælle DW hvilke loops du vil have med ud:

<xsl:variable name="availableloops" select="'Groups,Products'" />

Men det skal lige nævnes at DW siger at hvis man har fulgt deres anbefalinger om at matche således loop[@name=’aLoopName’] så er den hellige grav velforvaret. Åh, og så kan du iøvrigt også være doven og skrive “*” i den variabel “avilableloops” – så får du bare ikke performance forbedring.

2.3.2 Search page

Okay, man har nu tilføjet endnu en templatetag som kan anvendes så man ikke skal hardcode ID’er ind til den side hvor man nu har sit søgeresultat….

<!--@DwAreaSearchPageID-->

Jeg må sige at jo – det kan da være en god ting og er endnu et patch/quick help-fix som gør det nemmere for…? Frontendere? Kunder? Øh… jeg er i tvivl.

Taggets værdi baseres på noget som jeg mener er relativt gaffatape-agtigt:

..It is now possible to retrieve the first created search page in the current area by using this

new template tag.

  1. Så må jeg jo passe på at jeg ikke indsætter searchresult moduler ind for så bliver de jo lige pludselig target for mit søgeresultat!
  2. Hvis jeg har flere søgninger på et site (en der søger generelt i sider, en der søger i HR, en der søger i eCommerce), så kan jeg ikke bruge denne tag til noget…

4.2 Getimage.aspx

Der er nogle forbedringer, jeg havde en dialog med Nicolai Petersen (twitter: http://twitter.com/nicped) hvor jeg forsøgte at argumentere for at man kunne få Getimage.aspx til at indpasse et billede til både højde og bredde. Jeg har ikke kunne læse mig til det – men afventer svar fra http://twitter.com/nicped.

Hvis man f.eks. satte både højde og bredde til 100 ville man med henholdsvis et bredformat og højformat billede automatisk få en indpasning af hele billedet i både bredde og højde som vist her:

GetImage.aspx som den kan tage sig ud - her er valgt både højde og bredde på 100px

Resultatet:

 

image

4.3 404 on area

Det er rigtig godt – nu kan man have en “404 not found” side pr. sproglag! Cool når man anvender Dynamicweb med sproglag som ikke nødvendigvis er samme firma! :-)

4.5 Google JS API includes

Det er spændende – det er en måde at få ensartet anvendelse af frontend javascript implemtering metoder. Jeg har så stor forventning i forhold til om der også er lavet en generisk måde at inkludere javascript og CSS på i forhold til enkelte moduler på afsnit. Et rygte (og et screenshoot jeg har set) viser at man for alle moduler ovenover settings har settings: en til valg af javascript fil og en til valg af stylesheet. Dette gør at man kan nøjes med at hente f.eks. jQuery plugins ind når de skal bruges. Om det så er kommet med i 7.1 kan jeg ikke læse mig til ud af dokumentationen – jeg må vente jeg får fingerne i en live version – eller en eller anden der har prøvet det eller bare ved det kommenterer på denne blog post :-)

Konklussion

Jeg har været kritisk her i denne post – indrømmet. Jeg er ikke i tvivl om at jeg senere vil skrive et andet indlæg hvor jeg kan fortælle om alle de rare forbedringer som er med i DW 7.1! Men jeg mener også at det er vores sure pligt som brugere af systemet at markere når der er noget man ikke synes er helt forståeligt eller optimalt. Generelt synes jeg at det jeg har hørt og læst om DW 7.1 er positivt og det tyder på at man forsøger at streamline produktet, at gøre det nemmere at anvende det og forbedre faciliteterne. Udfra Dynamicweb 7.1 technical release notes har jeg kunne skrive ovenstående – det er derfor vigtigt at have det i baghovedet: Jeg har skrevet om det dokument – ikke en anmeldelse af DW 7.1! Den kommer senere! :-)

US

Leave a Reply