Men i de tilfælde i selv skitserer her, synes jeg problemerne med den lukkede udviklingsmodel og låste forretningsmodel tydeligt skinner igennem.

Kunden betaler 50.000,- for en licens til software + 15%af licensen i årlig opdateringsafgift
Kunden betaler webbureau X 50.000,- for et design
En fejl opdages og kunden betaler 10.000,- for fejlsøgning
CMS producenten accepterer fejlen, men vil ikke rette den, eller nedprioriterer den så meget, at der går meget lang tid før den rettes.

Ja, Dynamicweb har da muligheden for at sprede udgiften ud på mange kunder. Derfor er det også de små kunder det går ud over, som måske kun har et nyhedsmodul, nyhedsbrevsmodul og et par andre moduler, som de via de 15% opdateringsafgift skal betale, når der bruges mange udviklingskræfter på udvikling til ecommerce-delen samt på fejlrettelser i andre moduler, som kunden ikke bruger.

Og hvad sker der så, når den lille kunde opdager et problem på sit site. Ja, webbureauet skal bruge 10 timer på fejlsøgning, som faktureres kunden, og ender måske bare i en situation, hvor Dynamicweb ikke vil inkludere en fejlrettelse før et år senere.

Kunden står med andre ord i en situation, hvor producenten KAN men ikke VIL rette dette og leverandøren måske gerne VIL men ikke KAN rette det.

Kunden har betalt en masse penge for sit software, og står låst i en situation fordi kunden og leverandøren ikke selv er herre over softwaren.

Morten, det drejer sig ikke om “gratis software” – Open Source er såmænd heller ikke altid gratis. Det drejer sig om at være låst i et produkt man har betalt for. Både som kunde og som leverandør af et bestemt stykke software fordi man ikke selv bestemmer betingelserne for anvendelsen, og fordi andre har vetoret over det produkt man som kunde har investeret mange penge i.

Om jeg bruger tid på at fejlsøge i Umbraco eller Dynamicweb, ændrer sådan set ikke på at det er kunden der må betale i sidste ende.

Men netop fordi kunderne betaler licens til Dynamicweb, så har Dynamicweb muligheden for at sprede udgifterne ud på alle kunder, i stedet for at det er den enkelte kunde eller partner der skal betale alle omkostningerne.

Der kan helt sikkert være fordele i at vælge Open Source og “gratis” software, men det løser altså ikke alle problemer i denne verden. Der er fordele og ulemper uanset hvad man vælger.

Ved at købe en (dyr) licens til software låser du dig ikke bare til den software og producentens partnere. Du er også prisgivet en fuldstændig vilkårlig prispolitik. Producenten kan til enhver tid lukke et stykke software (fx Synkron), producenten kan skrue prisen op, som den vil, producenten kan lade kunderne betale for fejlsøgning, selvom de jo allerede har betalt både det ene og det andet, producenten kan forlænge supportens svartider og meget mere.

Og kan kunden bare sådan uden videre skifte, hvis de er utilfredse? Nej, når de har betalt 50.000 i softwarelicenser og og 50.000,- i design og implementering, skifter man jo ikke bare lige. Og desuden er det jo fuldstændigt ligegyldigt at skifte til en anden implementør, fordi de er jo underlagt samme vilkår hos producenten som den første partner.

Ærlig talt – jeg synes det er en gammeldags udviklingsmodel, og ikke mindst synes jeg det er en gammeldags forretningsmodel. I begge tilfælde til skade for kunden…

Der vil automatisk være et gratis hotfix tilgængeligt fra Dynamicweb, så snart en kritisk fejl er identificeret og rettet. Man skal ofte selv lige sørge for at dette hotfix bliver lagt på løsningen, hvilket nemt kan gøres via administrationen på alle nyere versioner af Dynamicweb CMS. Det svarer til at du selv må køre bilen på værksted.

Der hvor problemet opstår, er ved nye eller hidtil uopdagede fejl. Som Dynamicweb partner kan man nogle gange bruge lang tid på at nå frem til konklusionen at fejlen ligger i standard softwaren og derefter skal man så bruge lang tid på at bevise over for Dynamicweb at det er en fejl i deres system.

Hvem skal betale regningen? I sidste ende vil det altid være kunderne der betaler regningen for udbedring af fejl. Sådan er det også hos Toyota. Så spørgsmålet er nærmere hvordan kunderne betaler.

Dynamicweb kunne betale partnerens omkostninger i forbindelse med fejlsøgning og rettelser og få denne udgift dækket ved at hæve prisen på licenser. På den måde vil omkostningerne blive fordelt på alle partnere og dermed alle kunder.
Produkterne bliver dog dyrere og dermed sværere at sælge. Der vil sikkert også være en del der bliver utilfredse over at skulle betale for noget, som de ikke mener vedrører dem, lige som der er mange der ikke kan se meningen i at de skal betale skat.

Uanset hvad, så bør den enkelte kunde ikke være tvunget til at skulle betale alle omkostninger forbundet med fejlsøgning og udbedring af en fejl i Dynamicweb CMS, som tilfældigvis er identificeret på netop denne kundes website. Det kan ikke være rimeligt.

Hvis en kunde gentagne gange skal betale for fejl i Dynamicweb CMS, så vil der hurtigt opstå tvivl om det er det rette CMS der er valgt. Når kunden på et tidspunkt skal have lavet et komplet redesign af deres website eller der opstår behov for flere løsninger, så kan det være meget svært for partneren at overbevise kunden om at Dynamicweb CMS er det rette for dem. De dårlige oplevelser huskes desværre i længere tid end de gode.

Med hensyn til Dynamicwebs prioritering af fejlrettelser, så formoder jeg at de mest kritiske fejl og de fejl der påvirker flest kunder, vil få højeste prioritet. Det er derfor partnerens opgave at gøre det tydeligt for Dynamicweb, hvor kritisk den enkelte fejl er og forklare hvilke konsekvenser det har for kundernes forretning. Tak til Niels Weldingh fra Dynamicweb for den lektion

Til sidst vil jeg dog lige nævne, at antallet af fejl i nye releases af Dynamicweb CMS er blevet langt færre og de fleste af dem kan kategoriseres som småfejl. Det er i hvert fald min oplevelse. Så det er ikke fordi produktet er dårligt, men selve behandlingen af fejlrettelser i samarbejde med partnere kunne være bedre.

Det var så min personlige holdning.