Anita



15 Nov 09

imageDet er så cool hvad man kan på hjemmesiden Discovery Education’s Puzzlemaker! Du kan sidde og lave labyrinter og bestemme sværhedsgraden – perfekt til små børn og legesyge voksne! Jeg tror dog at det stadig er for svært for min 4 årige datter Anita… :-)

Her er et par eksempler – så print dem ud og prøv at se om du kan klare dig igennem labyrinten! :-)

image


Filed under: Anita, Family

Trackback Uri






28 Apr 09

besøg 3½ år gammel er Anita efterhånden, hun går i børnehave og er glad for det. En af de ting som viser os at hun er glad for at gå i den børnehave hun nu er i, er at hun har været meget hurtig til at få veninder.

Idag blev så dagen hvor hun for første gang havde en veninde med hjem. Det gik godt. Men børn i den alder er ikke sådan rigtig istand til at lege sammen – de leger nærmest ved siden af hinanden. Anita er enebarn og havde da også et par gange lidt svært ved at skulle dele domaine med en veninde.

Jeg sætter ikke et billede på, da jeg ikke først har aftalt det med venindens forældre – men lad mig så prøve at beskrive billedet. Man ser to børn, en mørk pige med mørkt hår og en lys pige med helt lyst hår. De sidder på gulvet og fylder munden med Buggles! Man kunne sætte sig på en stol eller i sengen – mine knæ ville i hvert fald have foretrukket det! Men piger på 3 år har jo ingen problemer i den retning – og så er gulvet jo så dejlig nært. De sidder og kigger på en tegnefilm og er meget optaget af det (og så lige at spise Buggles!).

Det var altså en helt ny ting for far, mor og Anita – en ny æra er begyndt. Nu går far så bare og venter på at hun tager hendes 15 årige teenage veninder med hjem! ;-) Nej, spøg til side, det var rart at opleve – og nu er det så snart Anitas tur til at besøge en veninde! Stort!


Filed under: Anita

Trackback Uri






30 Jan 09

Siden torsdag har Anita haft feber – høj feber! Jeg har noteret løbende hvad den var:

Tors. 16:00 39,67˚
Tors. 20:15 39,86˚
Fred. 02:34 40,19˚
Fred. 10:26 39,16˚

Det er godt at se at den falder – men hun er selvfølgelig pyldret og kræver megen opmærksomhed, så jeg er hjemme fra arbejdet idag fredag. Vi ved ikke rigtig hvad der foresager feberen og hun har også noget ved hendes øjne, så vi går til læge i eftermiddag.

Torsdag havde jeg ondt i halsen, var varm og havde hovedpine – men nu er jeg klar! Det er heldigt så jeg kan passe Anita og Lui for hun er også “nede”. Lui har “den månedelige” og det gør at hun mister blod, og i forvejen har vi en idé om at hun lider af for lavt blodtryk og måske blodmangel. Hun bliver svimmel og har andre tegn på blodmangel.

Puha! Det er lidt hårdt når en hel familie går ned på samme tid! God bedring til os :-)


Filed under: Anita, Family

Trackback Uri