Brug dit CoopPlus kort når du handler billigt i f.eks. Fakta!
Opdateret 8. okt. 2011. Ifølge kommentar nedenfor er det kun ansatte i coop der får bonus når man viser sit medlemskort ved køb af varer i Fakta
Jeg fik mit CoopPlus kort gennem SuperBrugsen og var godt klar over at det også kunne bruges hvis jeg købte noget i Kvickly, men jeg havde nok ikke sat mig godt nok ind i det for det viser sig at det jo gælder i en del forskellige kæder. Her i Skødstrup har vi også en Fakta og der gælder det også!
Billigere i Fakta
Mange gange er priserne måske 25% billigere i Fakta end i Superbrugsen – så når de ligger kun 100 m fra hinanden så handler jeg jo selvfølgelig hvor det er billigst. Når jeg så også får CoopPlus medlemsrabat så er det jo bestemt værd at tage med.
Mange viser ikke deres CoopPlus kort når de handler i Fakta
Hvis du som mig ikke var klar over det, og har et (gratis) CoopPlus medlemskort – så husk at vise det når du handler i fakta og få lidt kredit på din CoopPlus medlemskonto.
På Coops hjemmeside kan du læse mere om CoopPlus. Her er oversigt over hvilke butikker du kan bruge dit CoopPlus medlemskort i:
![]() |
![]() |
|
![]() |
Rettelse – update 21. juni 2011
Jeg er blevet opmærksom på at der er er nogle af oplysningerne der ikke er korrekte. Jeg modtog en e-mail fra Marketing- og kundeudviklingschef hos Coop Danmark – CoopPlus & Nettorvet som blandt andet skrev følgende:
…Jeg vil gerne takke for eksponeringen på Netsi.dk, men gør venligst opmærksom på, at CoopPlus fordelene ikke gælder i alle de kæder som artiklen nævner – Som FDB medlem der har tilmeldt sig CoopPlus kan man få pointbonus i følgende kæder: Kvickly, SuperBrugsen, Dagl´Brugsen & C. Irma og Fakta er således ikke en del af CoopPlus.
Jeg håber du vil rette den fejlagtige information i artiklen, så det ikke skaber anledning til forvirring blandt vores medlemskunder.
Det beklager jeg og fejlen er nu rettet. Som jeg forstår det så får man altså ikke kredit i hverken Irma eller Fakta. Jeg forstår så bare ikke hvad det er der registreres når jeg bruger kortet i Fakta. Måske kan Coop kommentere på det?
/Sten Hougaard


