Sidst opdateret: 12. marts 2024

Kort om diabetes
Diabetes er en kronisk sygdom, hvor indholdet af sukker­ i blodet er højere end normalt. Man inddeler primært diabetes i type 1-diabetes og type 2-diabetes.

Blodsukkeret kan måles ved hjælp af en fingerprikker.

Hvad er diabetes?
Diabetes er en kronisk sygdom, hvor sukker­indholdet i blodet (blod­sukkeret) er højere end normalt. Det høje blodsukker­niveau skyldes enten mangel på hormonet insulin, nedsat evne til at udnytte insulinet eller en kombination af de to.
Insulin fungerer som en nøgle til at låse kroppens celler op. Nøglen gør det muligt for sukkeret at komme ind i cellerne, så det kan blive omsat til energi.
Ubehandlet kan et forhøjet blodsukker­niveau give alvorlige og invaliderende følge­sygdomme.

Symptomer
De klassiske symptomer på diabetes er tørst, øget vandladning, vægttab, træthed og kløe i skridtet, der skyldes svampe­infektioner i køns­organerne.
Diabetes er forbundet med følge­sygdomme, fordi sygdommen kan medføre skade på blandt andet øjne, nyrer, nerver, hjerte og blodkar.
Der findes to hoved­grupper af diabetes, som er to forskellige sygdomme:

Type 1-diabetes
Hvad er type 1-diabetes, hvordan behandles det, og hvilke følgesygdomme kan man få? Bliv klogere på siderne herunder.
Type 1-diabetes er en kronisk sygdom. Omkring 0,6 procent af den danske befolkning har type 1-diabetes.
På siderne her kan man læse meget mere om hvad type 1-diabetes er, hvordan man behandler type 1-diabetes, hvilke følgesygdomme der kan opstå, og hvordan man skal forholde sig til graviditet, hvis man har type 1-diabetes.var tooltips = jQuery('[data-globaltextid]');

Hvad er type 1-diabetes?
Type 1-diabetes er en kronisk sygdom, hvor cellerne i bugspytkirtlen, som danner det livsvigtige hormon insulin, bliver ødelagt. 

Kort fortalt 
Type 1-diabetes er en kronisk sygdom, hvor immun­forsvaret øde­læg­ger de celler i bug­spyt­kirtlen, der pro­ducerer insulin.
Man kender ikke den præcise grund til, at nogle får type 1-diabetes, men årsagen skyldes højst sand­synlig et samspil mellem genetik og miljø­faktorer.
Type 1-diabetes kan opstå i alle aldre, men halv­delen får diagnosen, før de fylder 30 år.
kan udvikle sig hurtigt og kræver akut behandling. Har man først fået type 1-diabetes, skal man tage insulin resten af livet.
 
Cirka 0,6 procent af den danske befolkning har type 1-diabetes.
Sygdommen skyldes, at kroppens eget immun­forsvar angriber og ødelægger beta-cellerne i bugspyt­kirtlen, der danner det livsvigtige hormon insulin. Det betyder, at kroppen ikke selv kan danne insulin, og derfor er man nødt til at få det tilført udefra med injektioner.
Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor nogle mennesker udvikler type 1-diabetes, men sygdommen skyldes sandsynligvis et samspil mellem både miljø­faktorer og arv.
Man kan udvikle type 1-diabetes i alle aldre. Det er dog ofte i barndommen eller ungdomsårene, at sygdommen opstår. Det betyder, at cirka halvdelen af alle med type 1-diabetes får diagnosen inden 30-års alderen.
En kronisk sygdom
Så længe årsagen ikke kendes, kan man hverken forebygge eller helbrede type 1-diabetes.
Type 1-diabetes er derfor en kronisk sygdom, og man vil fra det tidspunkt, man bliver diagnosticeret, skulle tage insulin resten af livet.Symptomer
Symptomerne på type 1-diabetes udvikler sig ofte ret dramatisk over kort tid – fra dage til få uger.
I starten kan symptomerne minde om begyndende influenza. Tilstanden er dog mere alvorlig og kræver omgående indlæggelse og opstart af behandling på et hospital. 

Podcast om type 1-diabetes
DiabetesApparatet er en podcastserie om type 1-diabetes med både viden og personlige fortællinger. Serien består af ni afsnit med hver deres tema.


Type 2-diabetes
Hvad er type 2-diabetes?
Type 2-diabetes er en kronisk sygdom med blandt andet forhøjet blodsukker. Langt størstedelen af de personer, som har diabetes, har type 2-diabetes.

Kort fortalt 
Type 2-diabetes er en kronisk sygdom, der for de fleste opstår efter 30-års­alderen.
Symptomerne udvikler sig langsomt og kan være svære at opdage, da de ofte er generelle såsom træt­hed og util­pashed.
I starten kompenserer kroppen ved at producere mere insulin. Senere kan bug­spyt­kirtlen blive dårligere til at pro­ducere insulin, og symp­tomerne vil blive mere tydelige.
Behand­lingen omfatter livs­stils­ændringer og medicin. Nogle kan have udviklet følge­syg­domme, inden de får stillet diagnosen.

Type 2-diabetes er den hyppigste diabetes­form efter 30-årsalderen. Det er en kronisk sygdom, hvilket betyder, at når man får stillet diagnosen, har man den resten af livet.
Cirka 5,5 procent af den danske befolkning har type 2-diabetes. Selvom sygdommen forekommer mest blandt mid­aldrende og ældre, så ses den også hos yngre personer.
Type 2-diabetes skyldes en kombination af to ting:Kroppens celler bliver mindre følsomme over for insulin, som er nødvendig for, at cellerne kan optage sukker fra blodet. Der produceres stadig insulin i bugspyt­kirtlen, men cellerne kan ikke udnytte det godt nok. Det kaldes også for insulin­resistens. Det resulterer i, at sukker i blodet har sværere ved at komme ind i cellerne.
Når cellerne ikke optager nok sukker, vil bugspyt­kirtlen i stedet begynde at danne mere insulin. Det vil i starten fungere, og cellerne kan optage det sukker, de har brug for. Når bugspyt­kirtlen over længere tid har været på over­arbejde og har dannet mere insulin, end den plejer, bliver den dog gradvist dårligere til at producere insulin. Det forværrer tilstanden og giver forhøjet blod­sukker.og 
Langsom udvikling med få symptomer
Symptomerne på type 2-diabetes varierer fra person til person. De er ofte svage i begyndelsen og udvikler sig langsomt over måneder eller år.Nogle af symptomerne på type 2-diabetes, som f.eks. træthed og almen utilpashed, kan være svære at skelne fra andre generelle sygdomstegn, mens andre er mere specifikke for type 2-diabetes. Det er derfor vigtigt at kende til de forskellige symptomer på type 2-diabetes og være opmærksom på, om man udvikler nogle af dem og søge læge.

Fordi kroppen kan kompensere for cellernes nedsatte evne til at udnytte insulin ved at producere mere insulin, vil mange ikke opleve at have for højt blodsukker. De vil derfor ikke få symptomer på type 2-diabetes og ofte ikke blive diagnosticeret, før sygdommen er mere fremskreden.
Når bugspyt­kirtlen ikke længere kan producere ekstra store mængder insulin, vil mange opleve, at blod­sukkeret stiger. Det kan give mere tydelige symptomer på type 2-diabetes, og det vil være mere sandsynligt, at man reagerer på symptomerne og søger læge.
Når man diagnosticeres med type 2-diabetes, kan man altså godt have haft sygdommen i længere tid, uden selv at vide det.Fordi man kan gå med sygdommen i flere år uden at vide det, vil nogle allerede have udviklet symptomer på følgesygdomme, når de bliver diagnosticeret med type 2-diabetes.Behandling af type 2-diabetes
Behandling af type 2-diabetes kan bestå af livsstils­ændringer og medicin – alt efter, hvor længe man har haft sygdommen, og hvor godt den er reguleret. 

Blodsukker og type 2-diabetesBlodsukker er blodets indhold af sukker. Sukker er livsvigtigt for kroppens celler, og det transporteres fra blodet ind i cellerne ved hjælp af insulin.

Når man har type 2-diabetes, er det vigtigt at være opmærksom på blodsukkeret. Med tiden får de fleste brug for blodsukkersænkende medicin.  Åbn 

Kort fortalt
Blodsukkeret reguleres af insulin, som hjælper med at trans­portere sukker fra blodet ind i cellerne.
Ved type 2-diabetes er kroppens celler blevet mindre følsomme over for insulin, og med tiden kan bugspytkirtlen også blive dårligere til at producere insulin.
Blodsukkeret kan , for eksempel med en finger­prikker eller via blod­prøven HbA1c.
Ved type 2-diabetes kan blod­sukkeret reguleres med , og nogle får med tiden brug for insulin. 
Blod­sukker er blodets indhold af sukker. Blod­sukker kaldes i nogle sammenhænge også for blod­glukose. Sukker er den primære energi­kilde til kroppens celler, og derfor vigtigt.
Kulhydrater og insulin
Kroppen får sukker fra de kulhydrater, der er i vores kost. Kulhydraterne nedbrydes til sukker­molekyler, som via slimhinden i tynd­tarmen bliver optaget i blodet. Det får blod­sukkeret til at stige.
Ved hjælp af insulin, produceret i bugspyt­kirtlen, kan cellerne optage sukkeret, og det får blod­sukkeret til at falde igen.

Insulinresistens
Hos personer med type 2-diabetes producerer bugspyt­kirtlen som regel stadig insulin.
Hos nogle producerer kroppen dog ikke nok insulin, og kroppens celler er blevet mindre følsomme over for insulin og kan derfor ikke udnytte det så godt som ellers. Det kalder man for nedsat insulin­følsomhed eller insulin­resistens.
Når bugspyt­kirtlen producerer for lidt insulin, eller cellerne er mindre følsomme over for insulin, bliver sukkeret i blodet ikke effektivt nok trans­porteret ind i kroppens celler. Mængden af sukker i blodet stiger derfor. Det kaldes forhøjet blod­sukker eller hyper­glykæmi.


Flere typer måling af blodsukkeret
Blodsukkeret kan måles på flere forskellige måder.
Man kan lave en her-og-nu-måling af blod­sukkeret, som siger noget om mængden af sukker i blodet på det tidspunkt, man måler det, og man kan måle, hvordan blod­sukkeret har ligget over længere tid.
Her-og-nu-blod­sukkeret måler man typisk i fingeren med en finger­prikker og et blodsukker­apparat eller via en sensor.

Blod­sukkeret over en længere periode kan man måle med en blodprøve. Det kaldes langtids­blodsukkeret (HbA1c) og middel­blodsukkeret (M-BG).

Hvad skal blodsukkeret være?
Normalområdet for blodsukkeret afhænger af, hvilket blodsukker man måler.
For blod­sukkeret målt med et blodsukker­apparat eller en sensor afhænger normal­området af, hvornår det er målt. Blod­sukkeret er nemlig ikke en stabil størrelse. Det varierer over døgnet, også hos personer, som ikke har diabetes, alt efter hvor meget man har spist, og hvor fysisk aktiv man er. Det er helt normalt.og 
For højt og for lavt blodsukker
Når blod­sukkeret er højere eller lavere, end det man betragter som normal­området, vil man sige, at man har for højt blod­sukker (hyper­glykæmi) eller lavt blod­sukker (hypo­glykæmi).
Både for højt og for lavt blod­sukker giver fysiske symptomer og påvirker kroppen både på kort og lang sigt.
Derfor er det vigtigt, når man har diabetes, at sørge for, at blod­sukkeret ligger stabilt inden for normalområdet eller det interval, man har aftalt med sin behandler.og 

Blodsukker­sænkende medicin
Personer med type 2-diabetes får med tiden oftest behov for forskellige former for blodsukker­sænkende medicin.

Nogle kan med tiden få behov for at få tilført insulin, fordi sygdommen udvikler sig, og blodsukker­niveauet stiger. Insulinen gør, at kroppens celler kan optage sukker fra blodet og omsætte det til energi.

Selvom man bliver behandlet og får et normalt blod­sukker, har man fortsat diagnosen type 2-diabetes.
 
Normalt blodsukker  
Fasteblodsukker (om morgenen, når man ikke har spist og drukket siden midnat):Mellem 4 og 7 mmol/l for personer med diabetes
Mellem 4 og 6 mmol/l for personer, der ikke har diabetes.Blodsukker to timer efter et måltid:Under 10 mmol/l for personer med diabetes
Under 8 mmol/l for personer, der ikke har diabetes.Tallene her er anbefalinger og kan efter aftale med ens behandler være anderledes. Det afhænger altid af, hvordan ens diabetes er reguleret, samt om man har andre sygdomme udover diabetes.

Tilskud til blodsukkerudstyr Der er forskellige regler for, om man kan få tilskud til udstyr til at måle blodsukker, f.eks. til fingerprikkere og teststrimler.  

Symptomer på type 2-diabetes
Symptomerne på type 2-diabetes udvikler sig langsomt og kan være svære at opdage. Derfor er det vigtigt at kende til dem, så man kan reagere, hvis noget er galt.      Skriftstørrelse   75%

Øget tørst er et klassisk symptom på type 2-diabetes, men andre symptomer, som f.eks. træthed og utilpashed, kan være sværere at opdage eller koble til diabetes.  Åbn
 Kort fortaltSymptomer på type 2-diabetes udvikler sig langsomt.
 varierer fra person til person og kan være svære at opdage, da de ofte er vage som f.eks. træthed og util­pas­hed.
Det er vigtigt at blive diagnosti­ceret tidligt for at fore­bygge følge­syg­domme.
Type 2-diabetes opdages af og til ved et tilfælde.

Der er ikke blot ét symptom på, at man har type 2-diabetes. Tværtimod findes der mange forskellige symptomer, og det er forskelligt fra person til person, hvilke og hvor mange symptomer man oplever.
Symptomerne er ofte svage i begyndelsen og udvikler sig langsomt over måneder eller år.
Symptomer
Ved type 2-diabetes har kroppen til en start nedsat følsomhed over for insulin. Derfor begynder kroppen at producere mere insulin, så der kan komme sukker ud i kroppens celler.
Til sidst overbelastes bug­spytkirtlen, og det resulterer i, at den bliver dårligere til at producere insulin. Den mindre mængde insulin og den nedsatte følsomhed overfor insulin betyder, at blod­sukkeret stiger.
Det høje blodsukker ved type 2-diabetes kan give flere forskellige symptomer. Det er individuelt, hvilke og hvor mange symptomer man oplever.  Øget tørst
Hyppige vand­ladninger – man tisser mere end normalt, især om natten
Træthed
Større tendens til infektion i hud og slimhinder
Kløe og svie omkring køn­sorganerne
At sår har svært ved eller er lang tid om at hele
Utilsigtet vægttab
Mave­smerter
Almen utilpashed
Rejsningsproblemer hos mænd
Tandkødsbetændelse eller parodontitis
Syns- eller føle­forstyrrelser. 
Symptomerne kan være svære at opdage
Symptomerne på type 2-diabetes er ofte svage. Man kan derfor godt gå rundt med type 2-diabetes i flere år, før sygdommen opdages. På det tidspunkt kan man derfor også have fået symptomer på følge­sygdomme til diabetes.
Nogle af symptomerne på type 2-diabetes, som f.eks. træthed og almen utilpashed, kan være svære at skelne fra andre sygdomstegn, mens andre er mere specifikke for type 2-diabetes. 
Bliv diagnosticeret så tidligt som muligt
Fordi symptomerne kan være meget vage, er det vigtigt at gå til lægen, hvis man mærker en vedvarende forandring i kroppen, eller hvis man føler, at noget ikke er, som det plejer at være.
Nogle gange bliver type 2-diabetes opdaget ved et tilfælde i forbindelse med andre undersøgelser.
 
Jo tidligere type 2-diabetes diagnosticeres, des bedre kan man forebygge følge­sygdomme til diabetes. Derudover vil mange få det bedre efter, at diagnosen er stillet, fordi der tages hånd om sygdommen, og man kommer i behandling. 

Derudover findes der en række andre typer diabetes (blandt andet LADA og MODY), som dog ikke er lige så udbredte som type 1- og type 2-diabetes.
